Vold i hjemmet – en artikel

Her er en artikel, som jeg har fået lov til at sætte ind. Det er Signe Kromann og Ulrikke Dalhoff, der har lavet den.

Vold i hjemmet

Hvert år er der 28.000 danske kvinder, der bliver udsat for vold i deres egne hjem, viser en undersøgelse fra 2008.
Flere gange, fortsætter volden i flere år og mange kvinder tør rent faktisk ikke forlade et voldeligt parforhold.
»En af kvinderne har forklaret det sådan: ”Da jeg kunne gå, ville jeg ikke. Da jeg ville gå, kunne jeg ikke”. Et forhold kan udvikle sig til, at han slår. Han undskylder, de græder og er enige om, at det var en fejl. Han får det drejet til, at det er hende, der er noget galt med. Han er stadig kærlig, og kvinden arbejder på, at det nok skal blive godt igen, og hun synes, at det er synd for ham. Men volden eskalerer. Kvinden er måske godt klar over, at hun er i livsfare, men der er ingen vej tilbage. De fleste drab sker, når hun går fra ham,«
udtaler Vibe Klarup Voetmann, der er direktør for Dannerhuset i København, hvor de hjælper kvinder.
”Krisecenteret hjælper kvinderne, hvis de har problemer. De enten ringer, kommer op til vores dør eller sender en e-mail. Nogen gange kommer de også med deres børn og der hjælper vi dem med psykologhjælp osv. i kriserne.” Henriette Højberg på 38 år, arbejder på Dannerhuset, hvor kvinder med problemer ringer ind for at bede om hjælp.
”Jeg har valgt at arbejde på Dannerhuset, fordi jeg rigtig gerne vil hjælpe de her kvinder og børn, der bliver udsat for vold. Jeg er aldrig selv blevet udsat for det, eller kender nogen der gør, men hvis det var mig selv, der stod i sådan en situation, ville jeg opsøge hjælp. Jeg ville sørge for at finde det nærmeste rådhuscenter og ringe derind, så jeg kunne finde ud af, hvad jeg kunne gøre, hvilke muligheder jeg ville have. Så mit allerbedste råd, er at søge hjælp hos professionelle og opsøge nogle man er fortrolige med, så man kan få snakket ud om det, og ikke være så alene.”
Men det er ikke altid, det er manden der slår. Ofte, bliver mænd også
udsat for vold i parforholdet. Lægen Lise Seidelin har en hjemmeside, hvor man kan ringe eller sende en e-mail, hvis man har problemer med hustruvold, husbondvold eller mobning.
”Slår din mand eller kæreste dig, eller er han bare lidt underlig overfor dig. Føler du dig mindreværdig og ikke hørt. Bliver du kritiseret for, hvad du laver, og kan du ikke gøre det godt nok. Får du at vide, at det er din skyld? Er han jaloux? Bagefter undskylder han og siger, at han aldrig vil gøre det igen, men det sker igen og igen og igen…..
Du forsøger på alle mulige og umulige måder, at finde ud af, hvad du skal gøre, men intet lykkes. Du bliver ved med at være den forkerte, den skyldige og ubrugelige.”
Sådan står der på hendes hjemmeside under emnet hustruvold.
Der er også hjælp mod husbondvold, vold mod børn, psykopater, uddybet vold, voldsramte og oplysninger om voldsramte og ting, der handler om hende selv.

Af Signe Kromann og Ulrikke Dalhoff